Regeringen: Brug af fyrværkeri skal begrænses
2013 bliver det sidste år, hvor danskerne har lov til at købe og affyre fyrværkeri i hele december måned.
Regeringen vil i januar næste år fremsætte et lovforslag, der forkorter salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri. Det fremgår af lovkataloget for det kommende folketingsår.
Lovforslaget kommer som en konsekvens af, at tidligere erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i januar bad Sikkerhedsstyrelsen om at kigge nærmere på konsekvenserne af en ændring af fyrværkerireglerne.
- Fyrværkeri er festligt, men det kan også være farligt. Hvert år kommer mange mennesker til skade. Jeg ved, at mange borgere, miljø- og dyrevelfærdsorganisationer føler sig generet af fyrværkeri og ønsker affyringsperioden forkortet, sagde Vilhelmsen dengang.
I øjeblikket er det lovligt at købe og sælge fyrværkeri mellem 1. december og 31. december, mens det er lovligt at fyre det af mellem 1. december og 5. januar.
Men det skal altså nu begrænses, fastslår regeringen. Det fremgår dog ikke af lovkataloget, hvor kort tid danskerne fremover skal have lov til at købe og affyre raketter.
Dansk Folkeparti fremsatte sidste år et lovforslag, om at affyring af fyrværkeri skal begrænses til perioden 23. december til 1. januar, men det var der på det tidspunkt ikke opbakning til i Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie