Regeringen: Danskerne skal bidrage mere til deres pension
Det skal kunne betale sig at spare op til livet som pensionist. Regeringen vil bruge 2,5 milliarder på fradrag
Danskerne skal til at bidrage mere til deres egen pension.
Det er hovedmålet i regeringens pensionsudspil, som bliver præsenteret tirsdag.
Her lægger regeringen op til at bruge 2,5 milliarder kroner på skattefradrag, så folk sparer mere op til pension. Det skal ganske enkelt være mere attraktivt at sætte pengene ind på pensionsordningen frem for at bruge dem.
Det bliver med regeringens forslag muligt at indbetale op til 55.000 kroner efter skat i de sidste fem år op til folkepensionsalderen, uden at det modregnes i pensionen.
Hensigten er, at det bedre skal kunne betale sig at spare op til livet som pensionist.
Samtidig lægger regeringen op til at give danskerne et livslangt tillæg til folkepensionen. Hvis altså man udskyder sin pension og dermed bliver længere på arbejdsmarkedet.
Det lykkedes ikke for regeringen at finde flertal for sit forslag om at sænke pensionsalderen med et halvt år.
Derfor forsøger den nu med sit pensionsudspil at finde nye måder til at lokke danskerne til at arbejde længere.
Under fremlæggelsen af udspillet udtrykte finansminister Kristian Jensen (V) bekymring over for, at danskerne er hurtigere til at trække stikket end vores nordiske naboer.
- Derfor ønsker vi at tage en række initiativer til at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, siger han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde