Regeringen dropper planer om modtagecenter i Etiopien
Ifølge Jyllands-Posten har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) orienteret en række af Folketingets partier om, at planerne om et dansk modtagecenter for asylansøgere i Etiopien er blevet lagt på hylden. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udlændingeminister har orienteret en række partier om, at der ikke bliver noget modtagecenter i Etiopien.
Planerne om et modtagecenter for asylansøgere i det østafrikanske land Etiopien er lagt på hylden.
Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge Jyllands-Posten orienteret en række af Folketingets partier om.
Afblæsningen af planen skulle være den konflikt, der udspiller sig i provinsen Tigray, der ligger i det nordlige Etiopien.
Her slås etiopiske regeringstropper mod Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF) i en konflikt, der har sendt flere end 350.000 mennesker ud i hungersnød.
Ud over Etiopien var Egypten og Rwanda også på bordet som mulige værtslande for et dansk modtagecenter.
Og især sidstnævnte er stadig en aktuelt mulighed, erfarer Jyllands-Posten.
Avisen skriver, at regeringen har planer om at sende embedsmænd og diplomater på endnu et besøg til det centralafrikanske land.
Selv om hverken Mattias Tesfaye eller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) skal med på besøget, er det ifølge Jyllands-Posten netop modtagecenteret i Rwanda, der er på dagsordenen for mødet.
Ministeriet bekræfter over for Jyllands-Posten, at embedsmænd besøger Rwanda, men vil ikke oplyse, hvornår der er møde med den rwandiske regering.
- Ministeriet kan bekræfte, at der pågår løbende dialog med Rwanda, herunder også i form af embedsmandsrejser til landet, skriver ministeriet.
Selv om der endnu ikke foreligger en bindende aftale mellem de to lande om at oprette et dansk modtagecenter i Rwanda, vedtog Folketinget den 3. juni en lov, der gør det muligt at sende asylansøgere på et modtagecenter i udlandet, mens deres asylansøgning bliver behandlet.
Vedtagelsen fik kritik fra EU-Kommissionen, der stiller spørgsmål ved, om løsningen overhovedet kan lade sig gøre.
- Det rejser spørgsmål om både adgangen til asylprocedurer og effektiv adgang til beskyttelse, sagde en talsmand.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker