Regeringen er klar til at bistå Polen med grænsehjælp
Ifølge Polen er der 15.000 soldater i grænseområdet til Hviderusland. Her er grupper af migranter flere gange brudt gennem grænsehegnene natten til onsdag. Foto: Ramil Nasibulin/Ritzau Scanpix
Ramil Nasibulin/Ritzau Scanpix
Tusindvis af migranter står på grænsen til Polen, der har udstationeret 15.000 soldater for at vogte grænsen.
Hvis Polen ønsker det, er Danmark klar til at tilbyde hjælp til grænsebeskyttelse til det centraleuropæiske land, hvor tusindvis af flygtninge og migranter står på grænsen.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) under et statsbesøg i Tyskland.
- Der er ingen tvivl om, at hvis der er behov, vil vi gerne se på, hvordan vi kan hjælpe Polen, hvis de ønsker det. Det er vi fuldstændig åbne overfor, siger han.
- Det vil vi kigge på, hvis der kommer sådan en henvendelse, men jeg har forstået, at Polen i første omgang gerne vil tage vare på sine egne grænser, siger han.
Tusindvis af flygtninge og migranter står nu på grænsen til Polen efter at være rejst frit gennem Hviderusland, også kaldet Belarus blandt nogle modstandere af præsident Aleksandr Lukasjenko.
Ifølge Polen er der 15.000 soldater i grænseområdet til Hviderusland. Her er grupper af migranter flere gange brudt gennem grænsehegnene natten til onsdag.
Dansk Folkeparti foreslår 200 soldater til den polske grænse, mens Venstre gerne vil yde hjælp til grænsebeskyttelse, hvis Polen ønsker det.
Jeppe Kofod vil have yderligere sanktioner mod Hviderusland.
EU har allerede indført nye sanktioner mod Hviderusland på grund af situationen ved grænsen.
Det er i tillæg til dem, som Hviderusland allerede var underlagt i kølvandet på regeringens hårde kurs over for opposition efter sidste års præsidentvalg.
På spørgsmålet om sanktioner overhovedet nytter noget, svarer udenrigsministeren:
- Vi skal have nye, omfattende og skrappe sanktioner, specielt mod dem der står for det her migrationsinstrument, hvor de bruger mennesker til at lave en hybrid krigsførelse, som der i virkeligheden er tale om her, siger han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde