Regeringen er klar til at købe kommunernes kæmpegæld
Foto: Finn Frandsen. Polfoto
Finn Frandsen. Polfoto
Nedbrud i system til at inddrive borgernes gæld betyder, at kommunernes hul i kassen vokser hver måned.
Regeringen er klar til at overtage en del af kommunernes milliardgæld, som ikke kan inddrives, fordi systemet til at inddrive skat, EFI, er brudt sammen.
Det skriver Politiken.
Nedbruddet i EFI betyder, at hver gang en borger undlader at betale for eksempel børnebidrag, børnehave eller ejendomsskat til kommunen, bliver pengene ikke længere kradset ind.
Det har efterladt et millionstort hul hver måned i kommunernes kasser, og det er disse såkaldte fordringer, som regeringen nu overvejer at købe.
- Vi er klar til at undersøge, om staten kan hjælpe kommunerne ved at købe de her fordringer. Det, der så er udfordringen, er selvfølgelig at finde den rimelige pris, men vi må sætte os ned og forhandle, hvad der er den rette kursværdi, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.
Det er Kommunernes Landsforening, KL, der i et nødråb til regeringen har bedt om, at staten "afkøber de kommunale restancer" som økonomisk kompensation for den voksende gæld, der er parkeret hos de statslige skattemyndigheder.
- Vores tålmodighed er væk. For nogle kommuner er det helt afgørende, at gælden bliver kradset ind, og mange af dem frygter, at deres penge ender med at blive kategoriseret som tabt.
I december havde landets 98 kommuner tilsammen sendt gældssager for 3,4 milliarder kroner til inddrivelse i skat.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker