S-R-SF-regeringen lægger dermed op til et smalt forlig om udligningsreformen, der omfordeler penge fra rige kommuner til fattige kommuner.
Den tidligere VKO-blok med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er ude af forhandlingerne, og regeringen har opgivet et bredt forlig og forsøger nu i stedet at nå til enighed med sit støtteparti, Enhedslisten.
Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, siger, at partiet er klar til en aftale.
- Kan vi være med til at lade de rige kommuner betale til de fattige er vi parate til det. Jo stærkere vi kan gøre det, des bedre. Vi er indkaldt til forhandlinger, hvor vi får præsenteret regeringens udspil, siger Frank Aaen.
Regeringen ønsker at bevare den nuværende udligningsprocent på 58, men vil ændre på nogle parametre for udligningen for at sende 400 millioner kroner fra de rigeste til de fattigste kommuner.
Enhedslisten har ikke på forhånd nogen grænse for, hvad partiet vil gå med til. På spørgsmålet om, Enhedslisten har ønsker med i tasken til regeringen, svarer Frank Aaen:
- Nu vil vi se regeringens udspil først.
Hos Dansk Folkeparti er man overrasket over ikke at være inviteret til forhandling.
- Vi har aldrig haft noget ultimativt krav. Hvis forhandlingerne fortsætter uden os, er det fordi, vi er smidt ud, og det er jeg overrasket over, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.
Partiet vil gerne øge udligningsprocenten fra 58 til 70. Det vil for alvor kunne få millionerne til at rulle fra de rige nordsjællandske og østjyske kommuner til kommunerne i Udkantsdanmark.
De Konservative meddelte først i maj, at partiet ikke vil være med i aftalen, når regeringen ikke vil tage højde for, at leveomkostningerne i nogle byer er højere end i andre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde