Regeringen er godt på vej til at overskride de EU-krav, som den selv har lagt afgørende vægt på at overholde, skriver Politiken tirsdag.
Ifølge regeringens egne planer skal der ske en total opbremsning - nulvækst - i det offentlige forbrug for at nå det mål. Det er ikke sket.
Det betyder, at regeringen ikke længere lever op til den henstilling, som EU-Kommissionen kom med i juni sidste år
Den kræver, at der kommer styr på de offentlige finanser, siger professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
- De har et overforbrug i 2010, så niveauet er simpelthen for højt til at holde nulvækst i 2011, 12 og 13, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Det står i skærende kontrast til, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), siden EU-henstillingen kom, har gjort den til det afgørende pejlemærke for Danmarks økonomiske politik.
EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard vurderer over for Politiken, at regeringen kan forvente en løftet pegefinger fra EU-Kommissionen, når regeringen skal indrapportere udviklingen.
- Den vil pege på, hvor der er behov for at gribe ind, siger Peter Nedergaard.
Regeringen selv regner med, at overforbruget i 2010 vil blive på fem milliarder kroner. Men Nationalbanken og andre uafhængige iagttagere anslår, at der vil blive tale om ni milliarder kroner.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, erkender, at økonomien i 2010 er skredet, men han afviser, at det vil betyde, at budgetterne også vil skride de næste par år, sådan som økonomerne forudser.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker