Danmark fik tirsdag en ny regering, og onsdag kommer et nyt regeringsgrundlag. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder nye tider på "nye politiske svar, og dem giver vi i morgen".
- Regeringen bliver samlet i morgen tidlig, hvor de nye ministre får meget præcis information om, hvad det er for mål og arbejdsopgaver, de skal tage hul på, siger Lars Løkke Rasmussen.
Sammen med udenrigsminister Lene Espersen (K) og andre topfolk fra de to regeringspartier har statsministeren arbejdet på det nye regeringsgrundlag gennem længere tid.
- Det arbejdsgrundlag, som udenrigsministeren og jeg præsenterer for regeringen i morgen, er et arbejdsgrundlag, som vi har brugt en hel del tid på at lave over de sidste mange uge, siger Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen præsenterer det nye arbejdsprogram for offentligheden på et pressemøde kl. 11:30 i Statsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker