Regeringen forbyder zoo og andre at trodse genåbningsplan
Zoologisk have og andre har overvejet at åbne tidligere, end regeringen har planlagt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Åbner man uden at være omfattet af genåbningens fase 2, vil man blive straffet, advarer justitsminister.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringen vil indføre et egentligt forbud mod at åbne for aktiviteter, der ikke er omfattet af genåbningens fase 2 efter coronakrisen.
Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) i en mail.
Reglerne vil træde i kraft fra mandag, skriver justitsministeren.
Meldingen kommer, efter at Folketingets partier torsdag blev enige om en genåbningsplan.
Den sikrer, at blandt andet detailhandel kan åbne mandag, og restauranter kan åbne fra den 18. maj.
Annonce
- De nye regler betyder på den ene side, at en del aktiviteter, som hidtil har været forbudt, vil blive tilladt. Samtidig vil de nye regler betyde, at de aktiviteter, som et samlet Folketing har besluttet ikke skal åbne i denne omgang, som udgangspunkt vil blive omfattet af et egentligt forbud.
- Og de forbud, der kommer til at gælde, vil blive håndhævet af politiet, skriver Nick Hækkerup.
Hvad den konkrete straf vil være, skriver ministeren ikke nærmere om.
Men sikkert er det, at lovovertrædere vil blive straffet.
- De valg, der blev truffet ved aftalen i torsdags, blev ikke truffet for sjov, og det betyder også, at dem, der ikke følger reglerne, vil blive straffet for det - på samme måde som alle andre, der ikke efterlever landets love, skriver Nick Hækkerup.
Flere zoologiske haver samt Aros-museet i Aarhus har luftet tanker om at trodse planen og åbne, selv om de ikke er omfattet af Folketingets plan for fase 2 af genåbningen.
De må efter planen først åbne 8. juni i genåbningens fase 3.
Hidtil har der ikke været noget decideret forbud, der forhindrede dem i at åbne tidligere. Men myndighederne har henstillet til ikke at gøre det. Nu bliver det altså forbudt ved lov.
Nick Hækkerup kalder det "en samlet prioritering", der skal sikre, at der er kontrol over coronavirusset i Danmark.
- Vi har forståelse for, at det er en belastning for dem, der ikke kan åbne nu, men der er tale om en samlet prioritering, som skal sikre, at vi stadig har kontrol over smittespredningen, skriver Nick Hækkerup.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil slå ned på dem, der åbner før tid. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde