Regeringen forlænger midlertidig grænsekontrol med 30 dage
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Onsdag forlængede Sverige id-kontrollen med 30 dage, og torsdag følger Danmark trop med grænsekontrollen.
Kontrollen ved den dansk-tyske grænse forlænges med yderligere 30 dage indtil 3. april, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det sker, fordi der fortsat er et meget højt antal flygtninge, som rejser ind i Europa, lyder argumentationen.
- Der rejser fortsat meget store menneskestrømme til Europa, og vi bliver nødt til at opretholde grænsekontrollen, hvis vi skal have styr på, hvem der ender i Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.
Den midlertidige grænsekontrol blev indført 4. januar, og kontrollen er siden blevet forlænget tre gange i henhold til Schengens grænsekodeks.
Regeringen har meddelt EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater, at Danmark forlænger kontrollen.
Sverige besluttede onsdag at forlænge id-kontrollen i 30 dage.
Og i lyset af den fortsatte svenske id- og grænsekontrol vurderer regeringen, at der stadig er en alvorlig risiko for, at et meget stort antal illegale udlændinge strander i Danmark.
- Så længe grænsen til Sverige de facto er lukket for asylansøgere uden korrekte id-papirer, er der en risiko for, at store grupper af flygtninge og migranter strander her i Danmark, når de ikke kan rejse videre til Sverige, siger Inger Støjberg.
Onsdag blev der afholdt et møde mellem de nordiske ministre i nærheden af Stockholm, hvor den svenske migrationsminister Morgan Johansson spåede, at det kunne blive nødvendigt at forlænge den svenske kontrol løbende på månedsbasis.
Det betyder, at den kan vare frem til sommer.
Der blev ikke truffet nogle beslutninger om, hvorvidt de nordiske lande i fællesskab skal håndtere flygtningesituationen.
Dermed er tanken om en fælles nordisk grænse, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere har forslået for at undgå grænsekontrol imellem de nordiske lande, formentligt faldet til jorden.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet