Regeringen præsenterer om få dage sin erhvervsklimastrategi. Den skal bidrage til at opfylde regeringens plan om at gøre Danmark til en grøn vækstøkonomi.
Det oplyser erhvervs- og økonomiminister (K) Lene Espersen tirsdag aften ved Dansk Industris "erhvervstopmøde" på Carlsberg Bryggerierne i København.
Hun påpeger, at danske virksomheder står stærkt internationalt blandt andet inden for energiteknologi og -udstyr som vindmøller, solcelleanlæg, termostater, energieffektive pumper og andet. Her er eksporten fordoblet siden midten af 90'erne, siger Lene Espersen.
Med erhvervsklimastrategien vil regeringen forbedre rammerne for at udvikle og teste fremtidens grønne løsninger. Samtidig skal produkterne modnes til at blive solgt på markedet, siger hun.
- Hvis ikke vores store indsats for at udvikle fremtidens grønne løsninger bliver til rentable klimaløsninger, der kan leve på markedsvilkår, så vil det hverken hjælpe klimaet, væksten eller skabe nye, grønne job. Der skal være konkurrencekraft i det, siger Lene Espersen.
Regeringen vil bygge på klimakonsortiet, hvor det offentlige og private samarbejder om branding og innovation samt tiltrækker kapital og kvalificeret arbejdskraft, siger hun.
Strategien skal finansieres med penge fra Globaliseringspuljen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker