Regeringen går efter finanslov med EL

Der var ikke sat penge af til Enhedslistens krav om en jobgaranti eller dagpenge til de danskere, som risikere at falde ud af dagpengesystemet næste år.

Samtidig opjusterer regeringen sit skøn for arbejdsløsheden næste år, så den nu ikke kun rammer 152.000 danskere i gennemsnit, men 158.000.

- Når det kommer til det afgørende, nemlig de arbejdsløse, så er det for slapt, lød den første reaktion fra Frank Aaen.

På overfladen kan det lyde som om, regeringen og Enhedslisten er ved at tale sig længere fra en aftale.

Men forventningen på Christiansborg er, at parterne inden midten af november vil komme ud af glasdøren ved Bjarne Corydons kontor i Finansministeriet med en aftale.

Både Venstre og De Konservative har nemlig fastslået, at de er parate til at stemme imod finansloven og dermed vælte regeringen, hvis det ikke lykkes Bjarne Corydon at skaffe flertal.

Og selvom de borgerlige formentlig vil indgå delforlig med regeringen under forhandlingerne, så er det usandsynligt, at Venstre og De Konservative vil sige ja til hele finansloven.

Begge partier har anerkendt, at regeringen fører en stram økonomisk politik, men savner flere initiativer, der kan skabe private job.

Selvom regeringen og Enhedslisten står langt fra hinanden, når det gælder dagpenge eller jobgaranti, øget beskatning fra Nordsøolien og tæt på nulvækst i det offentlige, så er der også lyspunkter.

Før sommerferien beskyldte Enhedslisten regeringen for at "pisse" på vælgerne, og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen fastslog, at man ikke længere var regeringens støtteparti.

Nu er retorikken dæmpet igen, og torsdag i sidste uges mødtes Bjarne Corydon for første gang efter sommerferien med Enhedslisten. Konklusionen på det møde gav Frank Aaen på Enhedslistens sommergruppemøde fredag:

- Vi har lært at tale sammen igen, lød det fra Frank Aaen.

/ritzau/