Regeringen giver 150 millioner til skovrydningsstop i Amazonas
Amazonas-skoven er den største regnskov i verden og strækker sig over ni lande. (Arkivfoto). Foto: Bruno Kelly/Reuters
At reducere skovrydningen i Amazonas i Sydamerika er en af planetens vigtigste opgaver, siger S-minister.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I det kommende finanslovsudspil afsætter regeringen 150 millioner til Amazonfonden, der arbejder for at reducere skovrydningen i den enorme Amazonas-skov i Sydamerika.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Ifølge Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er et stop for skovrydningen i Amazonas en af "de vigtigste opgaver på planeten".
Han vurderer, at 150 millioner kroner kan gøre en stor forskel og kalder det "et ganske stort beløb".
Men det er også en stor opgave, siger han og nævner, at pengene blandt andet kan gå til overvågning af illegale aktiviteter med skovrydning og støtte til politi og andre myndigheder.
Annonce
Statsministeriet oplyste allerede i juli, at regeringen ville afsætte penge til formålet. Det skete, i forbindelse med at statsminister Mette Frederiksen (S) mødte den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i Bruxelles.
Luiz Inacio Lula da Silva har i længere tid haft stor fokus på at få stoppet ulovlig skovrydning i Amazonas.
Bidraget på de 150 millioner bliver en del af en større skovindsats i næste års udviklingspolitiske prioriteter, hvor der i alt afsættes 350 millioner kroner.
Ifølge Dan Jørgensen er bidraget et eksempel på, hvordan flere politiske områder kan samtænkes.
- Det her skal ses som et led i den samlede strategiske prioritet fra regeringens side, hvor vi i højere grad skal tænke udviklingspolitik og klimapolitik sammen, siger han.
Amazonas er verdens største regnskov. Den strækker sig over 6,9 millioner kvadratkilometer og ni forskellige lande.
Amazonas omtales ofte som "verdens lunger", fordi 20 procent af den ilt, mennesker på Jorden indånder, kommer fra Amazonas.
Amazonas er et af de mest biodiverse områder i verden. Den huser blandt andet 2,5 millioner forskellige slags insekter og 16.000 forskellige træarter.
Dan Jørgensen (S) ser store perspektiver i at støtte Amazonfonden, der arbejder for biodiversitet i Amazonas. (Arkivfoto). Foto: R.satish Babu/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker