Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ændrer nu på den omstridte fedtafgift.
Det betyder, at den magre mørbrad kan slippe med en lavere fedtafgift end den fede bacon, når afgiften træder i kraft. Samtidig hæver skatteministeren afgiften fra 13 til 16 kroner per kilo mættet fedt.
I regeringens oprindelige forslag blev fedtafgiften beregnet ud fra en gennemsnitsværdi for hvert dyr. Der skulle betales afgift af 12 gram fedt for hver 100 gram svinekød og 10 gram fedt for hver 100 gram oksekød.
Nu bliver det frivilligt, så slagterierne kan afregne fedtafgift efter udskæring, så bacon eksempelvis får en højere fedtafgift end mørbrad.
- Vi har justeret forslaget, så det bliver muligt at vælge, om man vil afregne afgift efter indholdet af mættet fedt i den enkelte udskæring eller efter de gennemsnitlige satser, siger Troels Lund Poulsen.
Det første forslag blev blandt andet kritiseret for ikke at gavne sundheden. For med en gennemsnitsværdi ville magert kød bliver ramt lige så hårdt som fedt kød.
Nu bliver det altså muligt at lave den differentiering. Men for at få de 1,5 milliarder kroner i statskassen, der er budgetteret med, er det nødvendigt at hæve afgiften.
- Nu har vi imødekommet kritikken, men de store justeringer medfører jo, at afgiftsgrundlaget og provenuet bliver mindre.
- Derfor bliver vi samtidig nødt til at hæve afgiftssatsen fra 13 kroner til 16 kroner for at sikre finansieringen, siger Troels Lund Poulsen.
Ordningen er valgfri, så at særligt de mindre slagterier ikke belastes af ekstra administrative byrder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde