Regeringen hæver sit skøn over private job
Regeringens konvergensprogram vurderer, at privat jobskabelse vokser til 159.000 i 2020 mod før 144.000.
Regeringen hæver sit skøn over den private jobskabelse i 2020 fra 144.000 job til 159.000 job.
Det vil fremgå af regeringens konvergensprogram til EU for udviklingen i dansk økonomi, erfarer Ritzau.
Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør fredag morgen konvergensprogrammet på sin hjemmeside.
Alle 28 EU-lande skal hvert år fremlægge et konvergensprogram for EU, som siden 2010 har skærpet overvågningen af medlemslandene. Det skyldes, at finanskrisen i 2008-09 skabte stærkt stigende statsgæld i stadig flere EU-lande, værst i Grækenland.
Konvergensprogrammet indgår i det såkaldte europæiske semester. Det er et fire år gammelt program, hvor EU-Kommissionen mere systematisk overvåger og koordinerer EU-landenes nationale budgetter og økonomiske politik.
Fra 2012 pålagde EU, at Danmark skulle spare i det offentlige, fordi statsunderskuddet gik over grænsen på tre procent af bruttonationalproduktet. I 2012 fik EU en finanspagt, som kræver større finansiel stabilitet. Danmark tilsluttede sig finanspagten
Derfor har Danmark vedtaget en budgetlov, som i fire år lægger loft over de offentlige udgifter i stat, regioner og kommuner. Desuden har SR-regeringen bragt det offentlige underskud ned under tre procent af BNP ved at fremrykke beskatning af kapitalpensioner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde