Skammeligt. Fundamentalistisk. Et nyt lavpunkt, der vil sætte Danmark i bås med lande som Rumænien og Bulgarien.
Kritikken haglede ned over justitsminister Lars Barfoed (K), da Folketinget torsdag førstebehandlede regeringens omstridte lovforslag om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.
Her fastslog Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten, at de vil ændre forslaget, hvis de vinder næste valg.
- Regeringen har til enhver tid kunnet forbedre det forebyggende arbejde, men i stedet har man ladet bandekriminaliteten og ungdomsproblemerne vokse. Nu står vi så med et tåbeligt forslag, som, ingen eksperter - heller ikke regeringens egen ungdomskommission - tror, vil gøre kål på ungdomskriminaliteten. Det er skammeligt, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.
Ligesom ordførerne fra de andre oppositionspartier henviser hun til, at blandt andre Dommerforeningen, Advokatrådet, Fængselsforbundet og Institut for Menneskerettigheder i deres høringssvar vender sig i mod forslaget.
Samtidig fastslår Danske Regioner, at der ikke er pladser på de sikrede ungdomsinstitutioner til de 14 årige. Derfor risikerer flere børn at blive sat bag tremmer sammen med hårdkogte kriminelle i fængsler for voksne, hvis forslaget som planlagt træder i kraft 1. juli i år.
Kritikken får dog ikke justitsminister Lars Barfoed til at ryste på hånden:
- Regering lægger vægt på, at kriminalitet bliver mødt med konsekvens og fasthed fra samfundets side. Det gælder også, når man er 14 år, siger Lars Barfoed og fortsætter:
- Men det er ikke meningen, at de 14 årige skal i fængsel. Derfor har regerigen også afsat penge til at få oprettet de nødvendige pladser på de sikrede ungdomsinstitioner.
Han vil dog ikke give nogen garanti for, at pladserne er oprettet 1. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned