Dansk Folkeparti er rystet over, at unge i to dage har knust ruder og chikaneret medlemmer af en beboerbestyrelse i Slagelse.
Chikanen er angiveligt sket, efter at bestyrelsen i boligforeningen i Slagelse Nordby har sendt et brev til beboerne i foreningen, hvor man opfordrer til at lukke et bederum under den lokale grillbar.
Nu kræver Dansk Folkeparti, at regeringen går ind i sagen, siger Martin Henriksen (DF), der er formand for Folketingets Socialudvalg.
- Dette er ganske enkelt uacceptabelt og på alle måder uværdigt for vores land. De unge og deres familier bør tilbydes hjemrejse til deres oprindelig land, og så må regeringen komme på banen. Hvor er socialministeren, integrationsministeren og justitsministeren henne i denne sag? Det undrer mig, at Dansk Folkeparti skal efterlyse en reaktion. Den bør komme af sig selv, skriver Martin Henriksen i en pressemeddelelse.
Han vil mandag morgen rette henvendelse til alle tre ministre. Ud over en fordømmelse af de unges opførsel vil Dansk Folkeparti have et svar fra ministrene på, hvad regeringen gør for at undgå lignende episoder i fremtiden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker