Der kan gøres mere ved forureningen af vandløb og søer, og det kan gøres hurtigere end regeringen går efter.
Det siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ella Maria Bisschop-Larsen som går i rette med Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.
- Det er noget vrøvl, Vesselbo siger, når han påstår, at det ikke kan gå hurtigere, siger hun.
Alene for vandløbenes vedkommende vil regeringen foreløbig kun restaurere 7300 af de over 60.000 kilometer, der findes i Danmark, selv om behovet er meget større. Og så har regeringen tilladt landbruget at opdyrke 120.000 hektar braklagte jorder, mens regeringen kun vil naturgenoprette 50.000 hektar, indvender hun.
DN ønsker en ordning, så landbruget får kompensation for, at der er taget dyrkede jorder ud af drift, siger DN-præsidenten.
- Det ville måske også være af interesse for landbruget i betragtning af erhvervets dårlige, økonomiske situation, siger hun.
DN-præsidenten anker ligesom eksperterne over, at kontrollen med vandkvaliteten er blevet mindre, end da amterne førte et opsyn regionalt.
- I dag er det kun de naturområder, der er EU-reguleret, som staten fører opsyn med. Det er en mindre del af det danske landskab, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde