Den danske regering er klar til at vælte EU-Kommissionens foreslåede gigant-budget på langt over 8000 milliarder kroner, hvis Danmark ikke får foræret en enkelt af disse mange milliarder i sær-rabat.
Det fastslår De Konservatives politiske ordfører, Carina Christensen.
Regeringen har i sin 2020-plan kalkuleret med at få en milliard i rabat - en rabat, som flere andre lande allerede nyder godt af.
Men ifølge EU-Kommissionens budgetforslag, som blev fremlagt onsdag aften, får Danmark ikke en krone i rabat, og dermed er regeringens 2020-plan indtil videre en milliard nede.
- Vi vil have lavet det rabatsystem om. Og vi har helt klart sagt, at hvis det ikke sker, så bruger vi vores veto. Det sagde vi allerede under 2020-forhandlingerne, lyder det fra Carina Christensen.
- Budgettet bliver i hvert fald ikke vedtaget i den form, det har nu, siger hun.
EU-Kommissionen lægger op til at gøre op med mange indviklede rabatordninger. I stedet vil der komme et nyt rabatsystem, hvor der bliver sat loft over landenes maksimale indbetaling til EU.
Det vil give afslag i EU-prisen for Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien, men altså ikke for Danmark.
Det flerårige EU-budget skal vedtages med enstemmighed blandt medlemslandene, hvilket giver Danmark mulighed for at nedlægge veto.
Carina Christensen afviser helt og aldeles afviser, at regeringen nu står og mangler en milliard i sin egen 2020-plan.
- Den står lige så klippefast, som den hele tiden har gjort, siger hun.
Efter offentliggørelsen af EU-Kommissionens budgetforslag, kaldte finansminister Claus Hjort Frederiksen det "helt afgørende for regeringen" at få rabatmilliarden i hus.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker