VK-regeringen bebuder nu en mærkbart lavere selskabsskat, der kan sænke omkostningerne hos de danske virksomheder. Det skal hjælpe til, at erhvervslivet kan investere mere, ansætte ekstra folk og styrke konkurrenceevnen, skriver dagbladet Børsen.
Netop selskabsskatten på 25 procent er en af de skatter, hvor en sænkning finansierer sig selv mest, og en eventuel manko kan hentes ved at skære i den statslige erhvervsstøtte, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i et interview med avisen.
- Hele det kommende år står på vækst. Første prioritet er at få sat selskabsskatterne ned, så vi får luft til at skabe vækst i den private sektor. De private virksomheder skal tjene penge hjem, så vi har et velfærdssamfund.
- Vi skal sørge for, at de får de bedst mulige konkurrencevilkår. En af de ting, man kan skrue på, er omkostningerne. Der er selskabsskatten et afgørende element, siger Brian Mikkelsen og peger på, at både England og Tyskland har samme tanker.
- Det kan være som led i en samlet plan over en periode, at vi får sat selskabsskatterne ned. Så man også ved, som udenlandsk virksomheder, at der er et samlet sigte, der ser meget fornuftigt ud. I dag ligger vi pænt i midterfeltet med selskabsskatter. Vi skal ligge rigtig pænt i forhold til andre lande, uddyber han.
Brian Mikkelsen vurderer, at hvert point på skattesatsen koster omkring én milliard kroner, når alle afledte effekter er regnet med.
Så hvor aggressivt, regeringen vil gå til værks, afhænger af de nærmere forhandlinger. Den del, der kan skaffes ved at skære ned i erhvervsstøtten, vil især handle om de områder, hvor der i dag sker ydes skattesubsidier for et beløb på over 10 milliarder kroner årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde