"Den danske regering godtager vores generelle forsikringer, undlader at presse på for detaljer og søger at håndtere det indenrigspolitiske så stilfærdigt som muligt".
Sådan skrev James P. Cain, USA's ambassadør i Danmark, hjem til udenrigsministeriet i Washington om den danske regerings nåde at håndtere sagen om CIA's hemmelige og ulovlige fangetransporter på.
Det viser et dokument, der er lækket til WikiLeaks, og som Politiken har adgang til.
Ambassadøren skrev sin indberetning den 7. februar 2008, samme dag som regeringen havde afværget oppositionens krav om en uvildig undersøgelse af evt. ulovlige CIA-flyvninger i dansk luftrum.
Det skete med løftet om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge sagen til bunds, hvilket også indebar at stille spørgsmål til den amerikanske regering om sagen.
Af samme dokument fra ambassaden fremgår det, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) tilsyneladende kom i tvivl om, hvorvidt CIA havde fortalt de danske kolleger noget om fangetransporterne. Det skriver Politiken søndag.
Det skete, efter at den tidligere chef for CIA's operationer i Europa havde fortalt, at CIA efter den 11. september 2001 fortalte sine europæiske allierede, at USA nu forbeholdt sig retten til "ensidige aktioner" på europæisk jord.
Hverken James Cain, det amerikanske udenrigsministerium eller udenrigsminister Lene Espersen (K) har ønsket at kommentere de oplysninger, Politiken har viderebragt fra WikiLeaks.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned