Regeringen og EL nedstemmer Randers i planlov
Randers får ikke en lokalplan for et Bilka-varehus, som kommunen ellers har arbejdet med i to år.
Det skyldes, at regeringen sammen med Enhedslisten torsdag vedtog et lovforslag fra miljøminister Ida Auken (SF), som strammer planloven.
Venstre ville udskyde tredjebehandlingen i to uger, så Randers kunne få sin lokalplan, forklarer Venstres gruppeformand, Kristian Jensen og fortsætter:
- Man skulle give Randers mulighed for at gennemføre deres lokalplan. Men vi er lige blevet stemt ned 25 mod 58 fra regeringen og venstrefløjen.
- De holder fast, selv om Randers har været i gang i to år og trods støtte til lokalplanen fra Randers' socialdemokratiske borgmester (Henning Jensen Nyhuus), siger Kristian Jensen.
Folketingets miljøudvalg havde vedtaget en tidsplan, så Randers kunne nå at vedtage sin lokalplan. Men Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten fremrykkede tidsplanen for lovforslaget ved et ekstraordinært møde.
Det skete ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten efter ønske fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.
- Vi har drøftet sagen i flere udvalg i de seneste 14 dage. Vi har forsøgt at få regeringen til at gå tilbage til den oprindelige tidsplan.
- Vi rejste sagen ved tirsdagens 2. behandling og diskuterede det tre kvarter i dag for at få regeringen til at opføre sig ordentligt i stedet for at forhindre en enkelt by i at få vedtaget sin lokalplan, siger Kristian Jensen.
Han frygter, at kommuner ikke længere tør binde an med lokalplaner.
- En lang række nye butiksmuligheder forsvinder rundt om i landet. Man har smækket døren i for næsen af en række kommuner, der var ved at skabe nye butiksområder, siger Kristian Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned