Regeringen ønsker at stramme regler for udvisning
Justitsministeren foreslår strammere regler for asylansøgere, der vil forlænge deres opholdstilladelse.
Et politisk forslag lægger op til, at der skal være ekstra stramme udvisningsregler for de flygtninge, der hovedsagelig kommer fra Syrien, og som udelukkende kan få midlertidig beskyttelse efter de nye regler for asyl.
Det skriver Politiken fredag aften med henvisning til et lovforslag, som justitsminister Mette Frederiksen (S) har sendt i høring.
I de første fem år i Danmark vil personer på midlertidig opholdstilladelse kunne blive udsendt, uden at der tages højde for en række traditionelle hensyn.
Hensyn som tilknytning til Danmark og helbred er ifølge Politiken ellers normalt forhold, som skal med i vurderingen ifølge udlændingelovens paragraf 26.
Men i det lovforslag, som justitsministeren sendte i høring fredag, fremgår det, at den centrale paragraf ikke inkluderer personer på midlertidigt ophold.
- Beskyttelse mod inddragelse i udlændingelovens paragraf 26 stk. 1 finder ikke anvendelse ved afgørelsen om forlængelse, står der ifølge Politiken i bemærkningerne til lovforslaget.
Asylansøgere skal i stedet "starte forfra i forbindelse med hver enkeltansøgning om forlængelse af opholdstilladelse", fremgår det. Det vil sige, at der skal udarbejdes en ny ansøgning om asyl, hver gang det enkelte ophold skal forlænges.
Som udgangspunkt skal personer på midlertidig opholdstilladelse forny sin beskyttelsesstatus efter et år i Danmark, hvorefter det skal foregå hvert andet år, skriver Politiken.
Og efter fem år vil personer ifølge det nye lovforslag kunne tildeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Men i den mellemliggende periode bliver det afgørende, hvorvidt de danske myndigheder finder, at der er blevet roligt nok i hjemlandet til, at personer på den nye midlertidige opholdstilladelse kan sendes hjem.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker