Et af regeringens vækstinitiativer tages nu af bordet, netop som regeringens Vækstforum mødes for sidste gang.
Socialminister Benedikte Kiær (K) trækker forslaget om, at hjemmehjælpens personlige pleje skal tvinges i udbud i en zone i hver kommune.
- Vi kan konstatere, at der ikke er flertal for mere udbud og mere frit valg, siger ministeren som begrundelse for at trække forslaget ud af forhandlingerne med de øvrige partier.
Da forslaget blev lanceret i efteråret, blev det omgående afvist af regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.
Socialministeren ærgrer sig over at måtte trække forslaget. Hun mener fortsat, at mere udbud kan give både lavere priser og bedre kvalitet i den personlige pleje som hjælp til bad og at få tøj af og på.
Ifølge ministeren svinger timeprisen for denne hjemmehjælp fra 683 kroner til 303 kroner. Hvis priserne blev sat fem procent ned i snit, vil knap 700 millioner kroner kunne spares, anfører hun.
Tilfredsheden er stor i de kommuner, hvor borgerne kan vælge en privat leverandør, lyder det fra ministeren.
- Borgerne er glade for at kunne vælge andre end en kommunal leverandør. Cirka 9 ud af 10 er tilfredse med den hjælp, de får i hjemmet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker