Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samlede tirsdag aften topministre fra både Venstre og De Konservative til et ekstraordinært møde. Her lagde de sidste hånd på en milliardstor spareplan for den offentlige sektor, oplyser TV 2.
Planen, der bliver præsenteret onsdag, er i detaljer regeringens bud på, hvor der skal findes besparelser for at leve op til EU's krav om besparelser på 24 milliarder - de såkaldte konvergenskrav.
De 14 milliarder skal blandt andet hentes ved nulvækst i den offentlige sektor de næste år. Derudover skal der findes besparelser på over 10 milliarder kroner i stat og kommuner.
Dansk Folkeparti har på forhånd sagt nej til at spare fire milliarder på kommunerne. Derfor skulle der ifølge TV 2's oplysninger være besparelser på ulandsbistanden på små to milliarder i stedet.
Dansk Folkeparti er blevet orienteret om planen, men først efter fremlæggelsen begynder de egentlige forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker