Regeringen kommer nu til at redegøre for, hvad skiftende justitsministre har vidst om det skandaleramte, digitale tinglysningssystem.
Socialdemokraterne kalder nu justitsminister Lars Barfoed (K) i samråd i Folketingets finansudvalg om tinglysningsskandalen.
Det sker efter at det er kommet frem, at de to tidligere justitsministre Lene Espersen (K) og Brian Mikkelsen (K) i årene 2006 til 2009 fik adskillige advarsler om, at indførelsen af systemet var en yderst risikabel affære.
- Der er et åbenlyst misforhold mellem de aktstykker, vi har set i Folketingets finansudvalg, og så det som der er blevet virkelighed, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.
Ifølge dagbladet Børsen viser aktstykkerne, som justitsministrene sendte til finansudvalget, dog at også folketingspolitikerne ignorerede varslerne. Det digitale kaos har kostet erhvervsliv og borgere milliarder i tab.
Den sidste risikovurdering, som finansudvalg fik forelagt, stammer fra et aktstykke 28. maj 2009.
På en skala fra 1 til 5 - hvor 5 er den højeste risiko - scorer det digitale tinglysningssystem vurderingen 4. En oplysning, som finansudvalget ifølge Folketingets arkiv slet ikke kommenterer eller spørger til.
- Der var tale om et ambitiøst og højrisikabelt projekt - og det var styringsorganisationen faktisk klar over. Helt frem til beslutningstidspunktet er systemet meget risikabelt. Det er helt oplagt, at projektet burde være udskudt, siger Erik Frøkjær, der er lektor på Datalogisk Insititut på Københavns Universitet.
Han mener, at systemet skulle sættes i drift for én enkelt udvalgt retskreds ad gangen - og eventuelt kun for dele af det nye tinglysningssystem.
Morten Bødskov afviser dog at finansudvalget har været medansvarlig for miseren.
- I finansudvalget har vi fået det billede, at det var et projekt som kunne lade sig gøre.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker