Regeringen skal løse konflikter med Grønland og Færøerne efter knas

Tonen er skærpet i rigsfællesskabet, og der bliver nok at tale om, når Grønland, Færøerne og Danmark samles tirsdag og onsdag til rigsmøde i Nuuk.

Statsministeren forsøgte ikke at lægge skjul på det, da hun gik på talerstolen ved Folketingets afslutningsdebat lidt over midnat natten til 1. juni.

- Jeg har også noteret mig, at der er flere spændinger, eller uenigheder, eller kontroverser, om man vil, sagde Mette Frederiksen.

Hun tilføjede så et håb: At der kan skabes ligeværd, ved at Danmark dels undskylder fejl i fortiden, dels udviser mod til at tale mere om det gode og dårlige i vores fælles historie.

- Vi er og skal være ligeværdige parter. Tre lande, tre folk, tre sprog - i ét fællesskab.

Tirsdag indledes med et møde i det nyetablerede kontaktudvalg. Her holdes der årligt møder med fokus på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Første møde var i 2022.

I udvalget taler landene blandt andet om de konflikter, der opstår, når en sag bevæger sig på kanten af sagsområder, der er hjemtaget af Grønland eller Færøerne.

Det vil sige, at Danmark skal ikke blande sig. Men det har Danmark alligevel valgt at gøre i nogle tilfælde med henvisning til sikkerhed.

Det har været uenigheder om eksempelvis 5G, teleudbydere og lufthavnsbyggeri.

En underliggende dagsorden for mødet i denne uge er særligt Grønlands fortsatte arbejde i retning af fuld selvstændighed. Landsstyret fremlagde for nylig arbejdet med et udkast til en grundlov.

Et flertal i Grønlands svar på Folketinget - Inatsisartut - vil arbejde for selvstændighed. Men partierne er ikke enige om tempoet.

- Jeg forstår godt, at der er et ønske om selvstændighed. Jeg har det sådan, at det ville være mærkeligt, hvis det ønske ikke var der, siger Mette Frederiksen.

Grønlands landsstyreformand, Múte Egede, sendte for nylig i Politiken en direkte kritik med adresse til den danske regering generelt og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i særdeleshed.

Et af de forhold, der har skabt størst irritation i Grønlands landsstyre, er Lars Løkkes udnævnelse af en arktisk ambassadør.

Her valgte han en dansk diplomat. Grønland havde forventet en grønlænder som arktisk ambassadør.

Sagen vil blive drøftet på mødet. Men det er endnu uvist, om det vil føre til ændrede procedurer for udnævnelsen af arktiske ambassadører fremover.

Løkke har omvendt sagt, at han "utålmodigt" afventer Grønlands indspil til en arktisk strategi. Den lader vente på sig - på grund af Grønland - som har sagt, at landet først vil have sin egen strategi på plads.

Dette arbejde haster ifølge den danske regering meget ikke mindst på grund af forsvarsforhandlingerne.

Vivian Motzfeldt er ansvarlig for udenrigsanliggender i Grønland. Hun fastholder i et skriftligt svar til Ritzau processen.

- Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) vil først fokusere på at færdiggøre den grønlandske strategi. Når strategien er på plads, skal diverse spørgsmål besvares i overensstemmelse med strategien, skriver hun.

Múte Egede har desuden kritiseret den forsinkede udredning af spiralsagen, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960'erne på dansk initiativ fik opsat spiraler for at undgå graviditet.

- Det er vigtigt, at vi har et ligeværdigt samarbejde, og at Grønland bliver inddraget rettidigt, når det omhandler os og Arktis, siger Egede før rigsmødet på landsstyrets hjemmeside.

Utilfredsheden bliver synlig i forbindelse med rigsmødet. Denne gang er der således ifølge KNR annonceret en demonstration imod Mette Frederiksen.

En gruppe med tilknytning til sagerne om juridisk faderløse og spiralsagen - begge i 1960'erne og 1970'erne - møder op foran Hans Egedes hus, hvor rigsmødet afholdes.

/ritzau/