Regeringen tavs om privat drift af folkeskoler
Hvis de offentlige kroner skal bruges bedst muligt, så bør private firmaer få lov til at byde ind på at drive alt fra folkeskoler og gymnasier til børnehaver og vuggestuer.
Sådan lyder den senest anbefaling fra regeringens egen Produktivitetskommission.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har udsendt en skriftlig kommentar om Produktivitetskommissionens anbefaling. Her tager hun dog ikke konkret stilling til forslaget:
- Vi er meget optaget af at udvikle og udbygge samarbejdet mellem offentlige og private aktører over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.
- Vi følger naturligvis udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommuner og regioner og vil derfor samlet vurdere de mange forslag, som er kommet fra Produktivitetskommissionen, siger Margrethe Vestager i pressemeddelelsen.
Ifølge Produktivitetskommissionen bør det offentlige sende langt flere opgaver i udbud, så private får mulighed for at byde ind på driften - også på områder, hvor det ikke er muligt i dag.
- Ved udbud er det ikke afgørende, om det er en privat eller en offentlig aktør, der får opgaven. Det afgørende er, at opgaven bliver udsat for konkurrence.
- Det er dén, der får leverandørerne til at være effektive, siger kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, i en pressemeddelelse.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har ikke ønsket at kommentere anbefalingerne, men henviser til Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde