Karen Hækkerup - vil afsløre ny måde at bnegrænse indvandringen på i dag. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Regeringen vil fredag præsentere nye indgreb på asylområdet på et pressemøde.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringen varsler et indgreb på asylområdet, der vil blive præsenteret på et pressemøde senere fredag.
Det sker i forlængelse af, at regeringen præsenterer sin handlingsplan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Asylområdet har på det seneste været i fokus, fordi der i år har været en ekstraordinær stor strøm af flygtninge til Danmark.
Presset skyldes blandt andet, at der er rekordmange krige og konflikter rundt i verden. For første gang nogensinde er der på samme tid fire af de såkaldte niveau 3-kriser, som betegnes som de mest alvorlige ifølge FN og en række andre internationale organisationer.
De fire største konflikter er lige nu i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR).
Annonce
De mange krige har sendt mange mennesker på flugt, og en del ender i Danmark. De officielle tal for august er endnu ikke offentliggjort, men ifølge flere medier kom i alt cirka 2000 ansøgere til Danmark i sidste måned.
Det svarer til i gennemsnit 65 flygtninge om dagen. Stigningen ser ud til at fortsætte i september med omkring 100 flygtninge om dagen, hvilket vil sige omkring 3000 for hele måneden.
Fortsætter stigningen året ud, kan antallet af flygtninge i år ramme mindst 14.000. Regeringen opjusterede tidligere på året det forventede antal flygtninge fra 7500 til 10.000.
Ifølge Udlændingestyrelsen skal man helt tilbage til 1995, fra tiden under krigen i Bosnien, for at finde et lignende niveau.
Med baggrund i den stigende flygtningestrøm opjusterede Justitsministeriet for få dage siden de forventede udgifter til asylansøgere til 1,8 milliarder kroner i år. Det er 200 millioner kroner højere end den tidligere forventning.
Karen Hækkerup - vil afsløre ny måde at bnegrænse indvandringen på i dag. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Karen Hækkerup - griber ind overfor den tiltagende flygtningestrøm. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker