Det ser lysere ud for dansk økonomi - i hvert fald set gennem regeringens briller. Næste år ventes en fremgang i den økonomiske vækst på en procent. Men det sker efter et fald i væksten i år på hele tre procent. Regeringens økonomer har endda siden maj nedjusteret væksten i år med en halv procent, og det er især det private forbrug, der har trukket ned.
Regeringen fastholder sit skøn for ledigheden i år, der i gennemsnit vil være på 105.000, men skruer op for antallet af arbejdsløse næste år til 150.000 - en stigning på 5000 siden skønnet i maj. Ledigheden vil altså fortsætte med at stige, selv om den økonomiske vækst kommer i bedring.
Regeringen venter også større underskud på de offentlige finanser. I år bliver det på 33,5 milliarder kroner stigende til 86,3 milliarder næste år - det svarer til 4,9 procent af BNP. Dermed overskrider regeringen europagtens krav om underskud, der kun må være tre procent af BNP.
Krisen får også gælden til at stige. I 2007 udgjorde den 26,7 procent af BNP - i 2010 vil den udgøre 42,2 procent af BNP - opgjort efter ØMU-princippet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned