Regeringen vil bruge 15 millioner på stormhjælp til jomfruøer
Folketingets Finansudvalg skal hastebehandle forslag om at sende 15 millioner til stormhærgede jomfruøer.
Regeringen vil øremærke 15 millioner kroner til at sende dansk hjælp til De Amerikanske Jomfruøer, det tidligere Dansk Vestindien, som er hårdt ramt efter stormene Irma og Maria.
Det fremgik af et aktstykke, der blev godkendt i Folketingets Finansudvalg torsdag. Pengene tages fra en afsat pulje på finansloven.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte De Amerikanske Jomfruøer for et halvt år siden.
- Vi blev mødt af en helt utrolig gæstfrihed, men fik også et indblik i de store udfordringer med fattigdom, arbejdsløshed og sociale problemer, der er på Jomfruøerne. Derfor var det en tragedie at følge, hvor hårdt øerne blev ramt af de to orkaner for nylig.
- Det stod klart med det samme, at konsekvenserne var meget store.
- Derfor er jeg glad for, at Folketinget bakker op om, at Danmark yder et bidrag på op mod 15 mio. kroner og ekspertise til at hjælpe øerne tilbage på højkant, siger Lars Løkke.
På forhånd er der opbakning fra Socialdemokratiet.
- Socialdemokratiet vil se positivt på anmodningen om at kunne bidrage fra dansk side med oprydningsindsats efter stormskaderne, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.
Ifølge aktstykket har Beredskabsstyrelsen været i kontakt med den amerikanske søsterorganisation FEMA, som har takket ja til et dansk bidrag.
Beredskabsstyrelsen har to personer udsendt til De Amerikanske Jomfruøer, som skal identificere, hvor et dansk bidrag vil kunne gavne mest.
Det kan være i form af genopbygning af infrastruktur og ved at sende eksempelvis telte, vandrensningsudstyr og generatorer.
Normalt er det Udenrigsministeriet, der finansierer katastrofehjælp.
Men da De Amerikanske Jomfruøer er en del af USA, som ikke er berettiget til officiel udviklingshjælp, skal pengene ifølge aktstykket derfor hentes fra en bevilling under Forsvarsministeriet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker