Regeringen vil gøre det billigere at krydse Storebælt
Det skal fremover være billigere at krydse Storebæltsbroen, mener regeringen. Foto: /ritzau/Rasmussen Per/arkiv
/ritzau/Rasmussen Per/arkiv
Regeringen vil ifølge TV2 sænke broafgiften på Storebælt med 25 procent. Godt for væksten, lyder reaktionen.
Det bliver fremover billigere at krydse Storebæltsbroen.
Det erfarer TV2, der også kan fortælle, at prisen på at køre over broen bliver sænket med cirka 25 procent. Det skal ske gradvist over en årrække.
Regeringens forslag vil være en del af finansloven, skriver TV2.
Liberal Alliance har i lang tid haft planer om at gøre det helt gratis at køre over Storebælt. Det fremgik blandt andet af partiets 2025-plan.
Ifølge partiet hæmmer broafgiften vækst på Fyn og det vestlige Sjælland.
Efter at partiet er kommet i regering har transportminister Ole Birk Olesen (LA) dog udtalt, at det ikke er regeringens politik at afskaffe broafgiften.
Onsdagens nyhed om en prisnedsættelse falder i god jord hos både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.
- Det vil være en stor gevinst for mobiliteten, erhvervslivet og væksten i Danmark, at det bliver markant billigere at krydse Storebælt, siger DI's branchedirektør, Michael Svane, i en pressemeddelelse.
- Der er brug for hurtigere handling og flere penge til infrastruktur. For det bremser væksten, når pendlere og erhvervstrafikanter holder i kø, lyder det.
Den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, er også godt tilfreds med udsigten til en lavere broafgift.
- En lettelse af afgiften vil komme hele Danmark til gode, når vi på den måde kan sænke udgifterne på transporten af blandt andet vores fødevarer.
- Det er en afgift, vi længe har set som en ekstra unødvendig udgift, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.
Storebæltsbroen er efter planen betalt i 2029, og det koster i dag mellem 125 og 365 kroner at krydse broen i en personbil.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker