Regeringen vil have flere til at leje sommerhuset ud
Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv
/ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Det skal være mere attraktivt for danskere at deltage i deleøkonomien, mener Brian Mikkelsen.
Der gemmer sig et uudnyttet potentiale for vækst i forskellige former for såkaldt platforms- og deleøkonomi.
Med den begrundelse præsenterer regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale torsdag endnu en aftale, der skal få almindelige mennesker til at leje sommerhuset, båden eller bilen ud.
Aftalen følger i hælene på en politisk aftale om skatteforhold for udlejning af boliger, der faldt på plads tirsdag. Og en forståelsesaftale mellem de danske skattemyndigheder og den dominerende udlejningsportal Airbnb, der faldt på plads torsdag formiddag.
Det skal undersøges, om der er nogle regler, der skaber uklarhed for deleøkonomiske virksomheder, lyder det i aftalen. Er der det, skal de justeres.
Og så vil partierne gennemføre en kampagne, der skal få flere til at leje deres sommerhus ud.
Endelig stiller politikerne en "målrettet forbrugervejledning om deleøkonomi" i udsigt.
- Vi slår flere fluer med et smæk. Vi får brugt ressourcerne bedre. Virksomhederne får bedre innovation. Og helt almindelige danskere får mulighed for at deltage i deleøkonomien, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
DF's erhvervsordfører, Hans Christian Skibby, håber, at aftalen vil give et "boost" til turismen og få bugt med sort økonomi på området.
Airbnb er et af de mest kendte selskaber inden for genren. Her kan almindelige boligejere udleje deres hus eller lejlighed til turister. Tjenestens indtægter kommer fra en andel af lejeindtægten.
I Danmark er selskabet GoMore også en betydelig aktør. Her kan private tilbyde rejsende et lift - mod betaling - hvis de alligevel skal samme vej. Private kan også udleje deres bil gennem tjenesten.
Kørselstjenesten Uber er en taxilignende tjeneste, hvor kunderne kan bestille en chauffør via Ubers app. Uber forlod Danmark sidste år, efter at politikerne aftalte en ny taxilov, som selskabet ikke mente at kunne operere inden for.
Selskabet har for nylig meldt ud, at det agter at vende tilbage til Danmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker