Regeringen vil have hver anden flygtning i arbejde
Kommer hver anden flygtning i job, er der ifølge regeringen ekstra 2,5 milliarder i statskassen i 2020.
Det er regeringens ambition, at hver anden flygtning kommer i arbejde, lyder det i oplægget til trepartsforhandlingerne "Samarbejde om bedre integration".
Torsdag har regeringen indkaldt repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere til forhandlinger om, hvordan udfordringerne fra den store flygtningestrøm skal løses.
- Vi må stræbe efter, at mange flere nye flygtninge får et job.
- Det er en ambitiøs sigtelinje. Når vi skal gøre den til virkelighed, forudsætter det en helt anden jobfokuseret indsats end hidtil, lyder det i oplægget fra Venstre-regeringen.
Hvis det lykkes at få hver anden flygtning i arbejde, vil de offentlige finanser blive forbedret med 2,5 milliarder kroner i 2020, lyder vurderingen.
- Det er penge, som kan bruges til at forbedre vores samfund, skriver regeringen.
Regeringen peger på, at kun tre ud af ti flygtninge er i arbejde efter tre års integrationsindsats. Og kun tre ud af 100 bliver erklæret jobparate med det samme.
Blandt de ikkevestlige indvandrere generelt set er kun hver anden i job, selv om mange har været her i ti år eller mere, fremgår det af regeringens oplæg
Ifølge regeringen lægger det pres på de offentlige finanser. I 2016 er der afsat 6,5 milliarder kroner til udgifter til integration.
Blandt de konkrete forslag, regeringen har lagt frem, er et kortere integrationsprogram. I dag er det tre år, men det skal kortes ned til ét år, har regeringen foreslået.
Samtidig stiller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) både kommuner og virksomheder kontante belønninger i udsigt, hvis de får flygtninge i arbejde.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker