Regeringen vil kræve bæredygtig træflis og halm i klimaplan
Dan Jørgensen (S) vil med nye krav til bæredygtig biomasse sikre mindre udledning af CO2. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau ScanpixNiels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter kritik af dansk import af biomasse vil minister gøre træflis, halm og piller bæredygtigt ved lovkrav.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringen vil stille en række lovkrav for at gøre biomasse som træflis, træpiller og halm så bæredygtigt som muligt.
Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Han vil tage kravene med i forhandlingerne om en ny klimahandlingsplan.
- Vi foreslår en lang række krav, som eksperter har defineret. I dag er der ingen lovgivning om det her, siger han.
Kravene kommer på baggrund af en ny rapport fra Energistyrelsen om biomasse, og de lyder blandt andet på, at træerne til biomassen skal være fældet lovligt. De fældede træer skal desuden genplantes.
Annonce
Og så skal naturområder beskyttes, så der tages hensyn til biodiversiteten, altså naturens mangfoldighed.
Biomasse bliver brugt på de danske kraftværker til at skabe el og varme.
TV2 kunne i februar fortælle, at Danmark har importeret store mængder træflis fra den store regnskov Amazonas i Sydamerika.
Det mødte kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Det skader biodiversiteten i den i forvejen trængte regnskov, lød det.
Dan Jørgensen peger på, at omkring halvdelen af den brugte biomasse i Danmark kommer fra udlandet.
- Men vi har desværre set for mange eksempler på, at branchen, selv om de har nogle kriterier, ikke lever op til dem, siger han.
Hos Danmarks Naturfredningsforening siger præsident Maria Reumert Gjerding, at man bør udfase brugen af biomasse helt.
- Men det er bestemt et skridt i den rigtige retning, at man vil indføre lovkrav om bæredygtig biomasse, siger hun.
Dan Jørgensen mener dog ikke, at en fuldstændig udfasning er mulig lige nu.
Annonce
- Det er klart, at på sigt skal vi have meget mindre biomasse. Men vi er ikke der endnu, hvor vi har nok bæredygtige alternativer. Biomassen er en substitut for kul mange steder, siger Dan Jørgensen.
De Radikale og SF er enige i, at der skal stilles krav om bæredygtig biomasse.
Begge partier mener dog, at der skal indføres en afgift på biomasse.
- For der er ingen tvivl om, at vi har brug for at minimere mængden af træafbrænding til varmeproduktion i Danmark, siger Signe Munk, klimaordfører hos SF.
Ruben Kidde, stedfortrædende klimaordfører hos De Radikale, tilføjer desuden, at man bør benytte sig mere af geotermisk energi fra undergrunden.
- Dermed fortrænger man mest mulig biomasse nu, siger han.
Biomasse i form af træflis fra blandt andet træer i regnskoven Amazonas i Sydamerika er blevet importeret til Danmark, selv om det har skadet biodiversiteten i skoven. (Arkivfoto) Foto: Ueslei Marcelino/ReutersUeslei Marcelino/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde