Regeringen har lanceret et nyt angreb på kommuner, hvor børneinstitutioner enkeltvis holdet lukket på bestemte dage, hvor forældre på job så får et problem
Kommunernes Landsforening lavede allerede i 2009 en aftale med regeringen for at fjerne de løsrevne lukkedage. Hvis den ikke bliver overholdt, så truer regeringen med at lovgive om det til efteråret.
Socialminister Benedikte Kiær (K) siger, at hun har fået et utal af henvendelser fra forældre og foreninger om de mange lukkedage.
- Aftalen mellem kommunerne og regeringen overholdes ikke, siger hun.
Ministeriet har ved stikprøver på hjemmesider fundet 100 institutioner, som havde løsrevne lukkedage, fortæller ministeren.
- Når der er et pasningsbehov, så skal børnene passes, siger Benedikte Kiær.
I Kommunernes Landsforening afviser formanden for Børne- og kulturudvalget, Jane Findahl (SF), at der er et problem.
- En undersøgelse i Kommunernes Landsforening har vist, at der kun var to kommuner, hvor tingene ikke var på plads, men det skulle de være nu, siger Findahl, byrådsmedlem i Fredericia.
Hun kritiserer ministeriet for ikke tidligere at have fulgt KL's opfordring om at vise sin stikprøveundersøgelse. Dokumentationen kom først under økonomiforhandlingerne, som sluttede lørdag.
Findahl mener ikke, at ministeriets stikprøver af hjemmesider har samme værdi, som kommunernes undersøgelse.
- Der er forskel på at tjekke hjemmesider og tale med kommunerne, siger hun.
Hvis nogle hjemmesider viser ureglementerede lukkedage, kan det være fordi de ikke er tjekket i lang tid, mener hun.
KL vil nu tale med de kommuner, som står på ministeriets liste over institutioner med løsrevne lukkedage.
- Vi er enige om, at aftalen naturligvis skal overholdes. Men der er ingen grund til, at regeringen bruger tid på at lave loven om, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub