Mens EU-Kommissionen skærper tonen over for den danske toldkontrol ved grænserne, så forsøger udenrigsminister Lene Espersen (K) at nedtone grænsestriden.
Efter et EU-møde i Bruxelles fremhæver hun den tætte dialog mellem Bruxelles og København. Samtidig lover hun, at de danske myndigheder vil svare uddybende på alle spørgsmål om toldkontrollen.
- Der er en diskussion lige nu med kommissionen. Det vigtigste er, at vi svarer på de spørgsmål, der er, så vi kan være med til at berolige vores nabolande og kommissionen, siger Lene Espersen.
Efter et kontrolbesøg i Danmark i sidste uge har EU-Kommissionen mandag fremhævet en række problemer med toldernes indsats.
Først og fremmest savner kommissionen stadig en risikoanalyse, som retfærdiggør, at Danmark øger kontrollen ved grænserne med mulige indvirkninger for den fri bevægelighed.
Lene Espersen vil dog ikke give nogen forklaring på, hvorfor regeringen endnu ikke har kunnet overbevise EU-Kommissionen om, at det er nødvendigt med en permanent toldkontrol ved grænserne.
- Jeg har forstået, at der er sendt et brev til de danske myndigheder. Men vi har ikke modtaget brevet endnu, så derfor kan jeg ikke kommentere på indholdet, siger hun.
Trods den store polemik, som toldkontrollen har skabt i ind- og udland, så fastholder Lene Espersen, at det er en fornuftig grænseaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet