Regeringen vil måle driften på sygehuse og skoler
Liberal Alliances indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøl (til venstre), vil inspireres til at bruge pengene i den offentlige sektor klogere. Det skal ske, Foto: /ritzau/Tycho Gregers
/ritzau/Tycho Gregers
Hvilke skoler, sygehuse og plejehjem klarer sig bedst - og hvorfor? Det vil regeringen nu finde ud af.
Bedre service til borgerne for færre skattekroner.
Det er endemålet for en ny enhed, som regeringen vil nedsætte til efteråret.
Den såkaldte benchmarking-enhed skal fra 1. oktober indsamle viden om de enkelte institutioner, så man på tværs af kommunerne kan se, hvem der klarer sig godt og skidt.
- Vi vælger dybest set at nedsætte en benchmarking-enhed, så vi får viden om, hvordan vi bruger skattekronerne bedst, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).
- Der foregår allerede benchmarking i mindre omfang i dag. Der har nogle kommuner og regioner eksempelvis set, at der har været forskelle i administrationsomkostningerne. Derfor har de haft fokus på det.
- Det er det samme med den nye enhed. Man skal kunne blive inspireret til at bruge pengene klogere, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Spørgsmål: Er det en spareøvelse?
- Det er først og fremmest en øvelse, der handler om at få en bedre service.
- Vi tror, der kommer et pres for bedre service i den offentlige sektor. Og da vi ikke kan putte flere penge i den offentlige sektor uden at tabe konkurrenceevne, så er det her en bedre måde at gøre det på.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) lægger vægt på, at der nu kommer "større åbenhed". Det skal få eksemplerne på god service helt frem i lyset, siger hun.
- Benchmarking-enheden kommer til at gå grundigt til værks og vil sammenligne de enkelte offentlige institutioner, så vi får klarhed over, hvilke skoler, sygehuse og plejehjem, der gør det godt og mindre godt.
- Det er vigtigt, at vi får overblikket helt ned på institutionsniveau, så det ikke kun bliver en overordnet sammenligning på tværs af kommuner og regioner, siger Sophie Løhde.
Hun har hovedansvaret for regeringens såkaldte Sammenhængsreform, der skal sikre, at den offentlige sektor i endnu højere grad kommer til at fungere på borgernes præmisser.
- Det mål når vi kun, hvis vi har overblik over kvaliteten af den service, borgerne får, siger Sophie Løhde.
Det er regeringens mål, at den nye enhed skal etableres 1. oktober 2017.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde