Regeringen vil ophøje corona til samfundskritisk sygdom igen
Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om corona situationen i Spejlsalen mandag den 8. november 2021. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at regeringen vil følge Epidemikommissionens indstilling.
Regeringen ønsker, at corona igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.
Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften på et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg.
Regeringen ønsker at følge den indstilling, der er kommet fra Epidemikommissionen om at genindføre coronapasset.
- Udviklingen er bekymrende, siger Mette Frederiksen.
- Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at vi igen kategoriserer corona som en samfundskritisk sygdom og indfører coronapas.
- Den indstilling ønsker regeringen at følge, siger hun.
Mandag steg antallet af indlagte med corona til 303 personer, viser tal fra Statens Serum Institut.
Det er 21 flere end et døgn forinden og det højeste i cirka ni måneder.
Det er mere end en tredobling på en måned af antal indlagte. Det er dog fortsat en del færre, end da antallet nåede sin hidtidige top under epidemien.
4. januar var 964 smittede indlagt med corona på de danske hospitaler.
Corona ophørte fra 10. september med at blive betegnet som en samfundskritisk sygdom.
Det havde den været siden den omfattende nedlukning af samfundet i marts 2020.
Dengang lukkede regeringen landet mere eller mindre helt ned på et pressemøde.
Men i juni i år indgik et bredt flertal i Folketinget en såkaldt genåbningsaftale, som gradvist udfasede alle coronarestriktioner.
En sygdom kategoriseres som samfundskritisk , hvis den er alment farlig, og hvis det medfører eller risikerer at medføre alvorlig forstyrrelse af vigtige samfundsfunktioner, hvis den udbredes.
Det er Folketingets Epidemiudvalg, der beslutter, om en alment farlig sygdom kategoriseres som samfundskritisk.
Udvalget, der mødes tirsdag for at drøfte Epidemikommissionens indstilling, består af 21 medlemmer af Folketinget.
Der må ikke være et flertal i udvalget imod at gøre corona til en samfundskritisk sygdom, hvis det skal ske.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker