Regeringen vil smække døren i for Syrien-krigere
Regeringen vil tage opholdstilladelsen fra folk, der drager ud for at deltage i en væbnet konflikt.
Regeringen vil tage opholdstilladelsen fra de udlændinge, der rejser ud af landet for at deltage i væbnede konflikter. Det siger justitsminister Karen Hækkerup (S) til DR.
Udspillet kommer efter de seneste dages intense debat om de såkaldte Syrien-krigere, som Danmark ifølge Politiets Efterretningstjeneste har leveret omkring 100 af til slagmarkerne i Syrien og landene omkring.
Dermed er Danmark et af de lande i Europa, der i forhold til indbyggertal har flest såkaldte hellige krigere.
De Radikale har allerede talt for muligheden for at inddrage pas, mens Venstre med støtte fra den blå blok ønsker, at myndighederne skal give folk lov til at rejse til eksempelvis Syrien - ellers kan der vanke en fængselsstraf på op til seks år.
Udlændinge, der rejser til Syrien uden en forudgående tilladelse fra Justitsministeriet, skal kunne idømmes en fængselsstraf på seks år, lyder forslaget fra Venstre, der vil have oprettet en liste over lande, der skal være omfattet af forbuddet.
I regeringens kommende handlingsplan for, hvordan man skal forhindre unge danskere i at tage til Syrien og Irak for at kæmpe, vil der også være en såkaldt online-strategi, som skal forhindre ekstremistiske budskaber i at blive spredt på nettet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned