Regeringen vil smide dømte lejere ud udenom domstole
Regeringen vil gå udenom domstole når udlejere vil af med kriminelle beboere, skriver Politiken. Foto: Scanpix/Jeppe Bjørn Vejlø/arkiv
Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Regeringen vil skubbe domstole til side, når udlejere vil af med kriminelle. Advokater og lejere er bekymrede.
Hvis en person, der bor i en lejelejlighed, får en ubetinget fængselsstraf for eksempelvis vold, der er begået inden for en kilometer fra bopælen, skal hele husstanden automatisk smides ud.
Det skal ske, uden at domstolene - som i dag - kan blande sig og vurdere beviserne for, om personen reelt skaber utryghed i boligområdet.
Det fremgår af regeringens lovudspil om parallelsamfund, skriver Politiken.
Hensigten er, at boligselskaber og private udlejere hurtigere end nu skal kunne ekspedere beboere ud, når det handler om forskellige sager.
Det gælder blandt andet groft hærværk, indbrudstyveri, vold, trusler, afpresning, røveri, brandstiftelse, voldtægt, drab eller salg af narkotika.
Men forslaget får Advokatsamfundet, Den Danske Dommerforening og Lejernes LO til at opponere.
Men ifølge Torben Jensen, der er generalsekretær for Advokatsamfundet er det bekymrende, at man som udlejer bare kan lægge en domsudskrift på bordet i fogedretten, og så skal husstanden flytte nærmest per automatik.
Det er fordi "man reelt fratager domstolene det frie skøn ved udsættelsesforretninger", mener han.
- Der indføres jo helt objektive kriterier for at smide en familie ud. Det er relativt bekymrende, hvis politikerne skiber sig ind på den vej, siger Torben Jensen til avisen.
Landsformand for Lejernes Landsorganisation (LLO), Helene Toxværd, finder udspillet "horribelt".
- Jeg kan ikke komme i tanker om andre tilfælde, hvor der nærmest lukkes helt af for at kunne gå til domstolene i en sag om grundlæggende rettigheder, som en bolig jo er.
- Det minder om lande og stater, vi ikke vil sammenlignes med, siger hun.
Boligminister Ole Birk Olesen (LA) mener ikke, at forslaget tilsidesætter retssikkerheden.
I en mail til Politiken peger han på, at udlejer også i dag ved grovere overtrædelser af "god skik og orden" som kriminalitet kan ophæve lejeaftalen.
Det nye bliver, påpeger han, at når der falder fængselsdom for grove forbrydelser i nærområdet, "skal der ikke foretages en yderligere vurdering af, om der er tale om utryghedsskabende kriminalitet".
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde