Regeringen vil udvide forbuddene imod euforiserende stoffer, så det bliver sværere for narkobagmænd at omgå lovgivningen, erfarer Ritzau.
I dag er det sådan, at narkobagmænd ved at ændre en smule på molekylesammensætningen i ulovlige stoffer kan videreudvikle dem til lovlige stoffer. Det vil regeringen imødegå ved at forbyde grupper af ensartede stoffer fremfor enkeltvise forbud.
Dermed er håbet, at man - hurtigere end i dag og før stofferne er udviklet - kan sætte ind med forbud.
Initiativet er et af 19 initiativer i en 130 millioner kroner dyr plan, som regeringen præsenterer senere på dagen.
Planen bygger på et ekspertpanel under Indenrigs- og sundhedsministeriet, som i sommer kom med syv forslag til at styrke kampen imod først og fremmest kokain.
- Vi skal dæmme op for kokainmisbruget, men indsatsen skal - som eksperterne også foreslår - have et bredere sigte end kokain alene. Det vil vi sørge for med den nye handlingsplan, siger Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder på baggrund af ekspertpanelets arbejde.
Ekspertpanelets forslag vedrører forebyggelse, tidlig indsats og behandling, herunder også i fængslerne. Eksperterne foreslår blandt andet modelkommuneprojekter, kombineret kokain- og hashmisbrugsbehandling, og tilbud om behandling til kokainmisbrugere i flere åbne fængsler.
Regeringens plan rummer initiativer inden for blandt andet forebyggelse, behandling, kontrol og skadereduktion.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde