Regeringens udlændingepolitiske snedker smider sin opslidende ring

I begyndelsen af indeværende år sagde Mattias Tesfaye til Berlingske, at det at være udlændinge- og integrationsminister er lidt ligesom at bære den magiske ring fra eventyrfilmserien "Ringenes Herre".

Du kan have den på i et stykke tid. Men sidder den der for længe, ødelægger den dig, fordi jobbet indebærer at træffe valg om menneskers liv og skæbner.

Nu smider han ringen. Mattias Tesfaye siger farvel til posten som udlændinge- og integrationsminister og bliver i stedet justitsminister i den socialdemokratiske regering.

En vigtig post, slog statsminister Mette Frederiksen fast foran Amalienborg mandag, hvor hun præsenterede rokaden:

- Det er en driftsikker minister, vi får som justitsminister, og det skal det være, siger hun.

En lang rejse er gået forud for, at Mattias Tesfaye nu kan sætte sig på sin højest rangerende politiske post i karrieren.

Aarhusianeren var som ung medlem af et kommunistparti - Marxister og Leninister, som det hed, og han befandt sig altså helt ude på den yderste venstrefløj.

Tesfaye uddannede sig som murer og engagerede sig i arbejderkampen. Han blev endda formand for 3F Ungdom.

Han meldte sig også ind i Enhedslisten, men med alderen blev hans politiske verdensbillede ændret.

Han hoppede over til SF, og i dag er han som bekendt topfigur i Socialdemokratiet.

Han er blevet kaldt en ærlig politiker. Tesfaye har nogle specifikke interesseområder, og han gider ikke en gang lade, som om at eksempelvis klimapolitik interesserer ham.

Som han tidligere har fortalt til Politiken, læser han ind imellem en artikel om emnet, men han når knap halvvejs igennem, før han begynder at tænke på den seneste af Liverpool FC's fodboldkampe.

- Det interesserer mig simpelthen ikke, lød det fra Tesfaye.

Men det gør udlændingepolitik. Og i ministeriet har han - hvor slidsomt det end har været - fået lov at arbejde med et passionsprojekt.

Nemlig at få en aftale på plads med det østafrikanske land Rwanda om et modtagecenter for asylansøgere.

For det har han måttet tage sine tæsk. Fra organisationer, biskopper og støttepartier har kritikken været harsk, men han har hver eneste gang stået fast og holdt på, at en helt ny model for asylpolitikken er den rigtige vej at gå.

En anden situation, der har givet sene timer i ministeriet, er de ukrainske flygtninges ankomst.

Jobbet har slidt på Mattias Tesfaye, vurderer politisk kommentator Hans Engell, der også kalder skiftet til justitsministerposten for "en klar forfremmelse".

Spørgsmålet er, om jobbet som justitsminister bliver mindre slidsomt.

Her venter nemlig også sager af afgørende betydning for regeringen.

Mest iøjnefaldende er den om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Her er den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, samt Venstre-profilen Claus Hjort Frederiksen sigtet for læk af fortrolige oplysninger.

Desuden kommer til sommer en rapport om forløbet med minkaflivningerne, hvor Justitsministeriet også er indblandet.

Det skal Tesfaye håndtere. Den udlændingepolitiske ring overtager Kaare Dybvad Bek.

/ritzau/