Regeringens vandmiljøplan

Offentliggjort Sidst opdateret

I juni præsenterede regeringen en vandmiljøplan, der med en række tiltag skal forbedre tilstanden for vandmiljøet.

Her er tiltagene:

* Vandløb:

- Der skal ske fysiske forbedringer i cirka 5500 kilometer vandløb.

- Cirka 450 kilometer vandløb skal genslynges. Det forbedrer forholdene i cirka 1450 kilometer vandløb.

- Der skal fjernes cirka 750 spærringer.

- For 103 kilometer vandløb forbedres spildevandsrensningen.

* Søer:

- Restaurering af 41 søer, som skal have genskabt et sundt vandmiljø, klart vand og en naturlig fiskebestand.

- Etablering af cirka 800 hektar fosfor-vådområder og opkøb af cirka 30 dambrug, som skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søerne.

- Spildevandsrensning for otte søer.

* Kystområder:

- Begrænsning i udledning af 10.400 ton kvælstof årligt vil få 84 ud af 109 kystvande i god tilstand. I dag er fem kystvande i god tilstand.

- Metoderne er efterafgrøder, braklagte arealer og frivillige tilskudsaftaler til kvælstofvådområder, minivådområder, privat skovrejsning og lavbundsprojekter.

* Grundvand:

- Nye vandsamarbejder mellem kommuner og forsyningsselskaber skal skabe mere bæredygtig vandindvinding.

- Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder omkring alle drikkevandsboringer til almene vandforsyninger.

Kilde: Miljøministeriet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.