Regeringschef overtager styringen i kriseramte Siumut
Kim Nielsen - afløser Aleqa Hammond Foto: Leiff Josefsen/Sermitsiaq/POLFOTOLeiff Josefsen/SErmitsiaq/POLFOTO
47-årige Kim Kielsen tager over i Siumut efter Aleqa Hammond, der måtte trække sig efter bilagsrod.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Grønlands fungerende regeringschef, Kim Kielsen, er lørdag valgt til formand for det kriseramte grønlandske Siumut-parti ved et ekstraordinært landsmøde.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive formand for Siumut, sagde den nyvalgte formand i sin takketale ifølge avisen Sermitsiaq.
Inden landsmødet havde tre kandidater meldt deres kandidatur.
Ud over Kim Kielsen gjaldt det medlem af Folketinget Doris Jakobsen og Nick Nielsen, der er Grønlands tidligere kultur- og kirkeminister.
Kort tid inden afstemningen gik i gang, steg spændingen imidlertid gevaldigt, da den tidligere landsstyreformand og nuværende parlamentsformand, Lars-Emil Johansen, erklærede, at også han var i spil til posten.
Annonce
Sådan skulle det dog ikke gå, mente et flertal af de 66 stemmeberettigede, der valgte at pege på Kim Kielsen.
Hele 44 af stemmerne gik til den fungerende regeringschef, mens 17 valgte at stemme på Lars-Emil Johansen. De to andre kandidater fik blot to stemmer hver, mens en enkelt stemme ikke blev brugt.
47-årige Kim Kielsen tiltrådte som regeringschef i Grønland, efter at det kom frem, at den hidtidige Siumut-leder og regeringschef Aleqa Hammond havde brugt over 100.000 kroner af selvstyrets landskasse til private formål. Det fik hende efter massivt pres til at trække sig.
I Aleqa Hammonds regering var Kielsen minister for miljø og natur.
Inden han i 2005 blev valgt ind i Landstinget, arbejdede han blandt andet ved politiet i Grønland.
Der venter den nyvalgte formand en på mange måder utaknemmelig stor opgave.
I forbindelse med Aleqa Hammonds deroute smuldrede regeringen, således at den måtte udskrive nyvalg til afholdelse 28. november, men frem mod valget er partiets troværdighed ifølge flere iagttagere helt i bund.
Kim Nielsen - afløser Aleqa Hammond. Foto: Leiff Josefsen/Sermitsiaq/POLFOTOLeiff Josefsen/SErmitsiaq/POLFOTO
Kim Kielsen - afløser Aleqa Hammond. Foto: Leiff Josefsen/SErmitsiaq/POLFOTOLeiff Josefsen/SErmitsiaq/POLFOTO
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker