Når Helle Thorning-Schmidt (S) mandag præsenterer sit regeringsgrundlag, så bliver det uden den omstridte boligpakke. Muligheden for at give boligkøbere en skatterabat for at få gang i boligmarkedet var ellers et af de store samtaleemner op til valget.
Men boligpakken indgår ikke i S-R-SF regeringens grundlag, erfarer Jyllands-Posten.
Dermed er det usikkert, om Helle Thorning-Schmidt kan indfri sit valgløfte til kommende boligkøbere.
Før folketingsvalget kæmpede både Socialdemokraterne og Venstre om at komme først med hjælpepakke til det stillestående boligmarked.
Men selvom de to partier næsten til sidste komma er enige om indholdet i pakken, har Venstre gjort det klart, at man ikke ønsker at gå sammen med S om boligpakken, fordi Socialdemokraterne ifølge Venstre ikke fører en sund økonomisk politik.
Dermed kan Helle Thorning-Schmidt styre mod et pinligt nederlag på sin første dag som statsminister.
Det er nemlig blot 15 dage siden, at Helle Thorning-Schmidt bekræftede, at hjælpepakken nok skulle overleve forhandlingerne med Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R) om et regeringsgrundlag:
- Der er to ting, som bliver til noget. Det ene er hjælpepakken til boligmarkedet, det andet er betalingsringen, sagde Thorning til Ritzau to dage efter folketingsvalget.
De Radikale har dog omvendt hele tiden været imod rabatten. Lige som nærmest samtlige økonomer i Danmark anser Margrethe Vestager (R) boligpakken for virkningsløs.
Dermed er den ifølge den radikale leder spild af penge i en situation, hvor Danmark har alvorlige økonomiske problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde