Regeringsgrundlaget

Offentliggjort Sidst opdateret

SVM-regeringen offentliggjorde 14. december sit 58-siders lange regeringsgrundlag med navnet "Ansvar for Danmark".

Her følger et overblik over større initiativer fra regeringsgrundlaget, som regeringen har gennemført eller som fortsat mangler.

Gennemført:

* Skattereform.

Regeringen landede 14. december 2023 en aftale om en skattereform med skattelettelser for milliarder samt en top-topskat og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.

* Ældrelov.

Med aftalen om en ældrereform fra 18. april 2024 kommer der en ældrelov med frisætning af plejesektoren som fokus.

* Sundhedsreform.

15. november 2024 kom regeringen i mål med en aftale om en sundhedsreform med fokus på at flytte sundhedsvæsenet tættere på borgeren.

* Klimaafgifter.

I regeringsgrundlagt varslede regeringen både en passagerafgift på flyrejser og en CO2-afgift på landbruget i klimaets navn. Henholdsvis 15. december 2023 og 24. juni 2024 med den grønne trepart blev de to klimaafgifter vedtaget i politisk aftaler.

* Andre gennemførte initiativer: Reformer af hele uddannelsessystemet fra folkeskolen til videregående uddannelser, løft af forsvarsudgifterne, iværksætteriaftale, ny europapolitisk aftale, hurtigere erstatning til minkavlere, ny bandepakke, ny arbejdspligt for borgere med integrationsbehov, forsøg med kulturpas.

Ikke-gennemført:

* Strafreform.

 Af regeringsgrundlaget lyder det, at der skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for blandt andet personfarlig kriminalitet, og det skal ske gennem en strafreform. Regeringens udspil til en strafreform ventes at blive præsenteret i starten af det nye år.

* Reform af hele beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesindsatsen skal nytænkes og reformeres, så udgifterne falder med tre milliarder kroner i 2030, lyder det af regeringsgrundlaget. Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene. En ekspertgruppe offentliggjorde i sommer sine anbefalinger til reformen, men regeringen er endnu ikke kommet med sit udspil.

* Boligpolitisk udspil.

Flere skal kunne eje egen bolig, lyder det blandt andet i regeringsudspillet. Et varslet samlet boligpolitisk udspil er dog endnu ikke fremlagt af regeringen.

Andre ikke-gennemførte initiativer: Ny tiårig psykiatriplan, samlet kulturpolitik, national handlingsplan målrettet kvinders tryghed, naturlov, plasthandlingsplan, værdighedsreform.

Kilder: Ritzau og regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark".

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu