Studerende kan fremover måske se frem til at kunne tjene flere penge ved siden af SU'en. Både Venstre og Konservative er nemlig positive over for Liberal Alliances forslag om at fjerne loftet over indtjeningen ved siden af SU'en.
- Liberal Alliance sparker en åben dør ind. Vi ønsker også, at man skal kunne tjene noget mere som studerende, men udfordringen er, at man ikke får SU, hvis man ikke er studieaktiv, så det skal det bindes op på, siger uddannelsesordfører Rasmus Jarlov (K).
SU-forliget skal forhandles til efteråret mellem regeringspartierne og oppositionen, og også Venstre bakker op om Liberal Alliances forslag, som det lille liberale parti tager med til de kommende finanslovforhandlinger.
- Det, synes jeg, helt klart skal indgå i et SU-forlig. Det er rigtig fornuftigt. Men man skal også holde sig for øje, at det ikke er gratis. Det lægger selvfølgelig en dæmper på, hvor meget SU folk betaler tilbage, siger skatteordfører Mads Rørvig.
Liberal Alliance har fremlagt i alt otte krav til finanslovforhandlingerne, og skatteordfører Mads Rørvig kalder alle forslagene sympatiske, men efterlyser en realistisk finansiering.
- Forslagene koster penge, og jeg mangler at se en realistisk finansiering. Et af finansieringselementerne er at afskaffe bureaukratiet for 20 milliarder kroner. Det er meget luftigt, siger han.
Mange af forslagene kræver desuden, at skattereformen genåbnes, og det kommer ifølge Mads Rørvig ikke til at ske. Han glæder sig dog over, at Liberal Alliance på forhånd ikke vil kræve alle otte forslag gennemført under forhandlingerne.
- Det er positivt, at man forud for forhandlingerne, og inden man bliver indkaldt, siger, at man er indstillet på, at alle ønsker ikke bliver indfriet. Det er klogt ikke at komme med ultimative krav, siger Mads Rørvig.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker