Modsat regeringsmakkeren Venstre er økonomi- og erhvervsminister Brian
Mikkelsen (K) klar til at lægge sig fast på, hvornår danskerne atter skal
stemme om euroen.
Brian Mikkelsen siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det skal ske snarest efter 2013, når Danmark har nedbragt sit underskud - og inden 2015, når næste regeringsperiode udløber:
- Vi skal sørge for at få en afstemning med i det nye regeringsgrundlag. For det vil sikre Danmarks økonomi et bedre fundament, siger økonomi- og erhvervsministeren til Jyllands-Posten.
Han afviser, at afstemningen først skal udskrives, når SF bakker op, som
statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har givet udtryk for:
- Vi kan ikke vente på, at SF får snøvlet sig sammen, siger Brian Mikkelsen.
Lars Løkke ønsker ikke at kommentere udmeldingen, men V-ordfører Flemming Møller vil ikke lægge sig fast på en afstemning inden 2015:
- Jeg ønsker det, men vil ikke love det. Der kan være mange grunde til, at det
vil være tåbeligt, siger Flemming Møller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned