Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede onsdag regeringens sundhedsudspil. I oktober er de med, når regeringen afholder et uddannelsespolitisk topmøde i Odense. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seks ministre er med i to dage i oktober, når regeringen holder uddannelsespolitisk topmøde, viser invitation.
Toppen af regeringen er blandt deltagerne, når regeringen afholder et såkaldt uddannelsespolitisk topmøde over to dage i oktober.
Det fremgår af invitationen til topmødet, som Ritzau har set. Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter torsdag eftermiddag, at invitationen er sendt ud.
Både statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er blandt afsenderne på invitationen.
Mødet holdes i Odense fra 9. til 10. oktober med "overnatning og fælles middag". På topmødet skal det drøftes, "hvordan vi skaber et uddannelseslandskab, der er forberedt på fremtiden". Der er ikke flere oplysninger om programmet i invitationen.
Ifølge Ritzaus oplysninger er det blandt andet aktører på det uddannelsespolitiske område, der er inviteret.
På topmødet deltager også økonomiminister Stephanie Lose (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), fremgår det af invitationen.
Uddannelse har været et af de politiske områder, der har fyldt meget i SVM-regeringens levetid.
I juni sidste år landede regeringen eksempelvis en aftale om en omstridt reform af universitetsuddannelserne i Danmark, hvor der skæres i de toårige kandidatuddannelser og oprettes en erhvervskandidatuddannelse.
En SU-reform, der fjerner det sjette SU-år, er også blevet politisk vedtaget under SVM-regeringen.
Senere på året ventes regeringens udspil til en reform af professionsuddannelserne.
På børne- og undervisningsområdet indgik regeringen i marts en ny aftale om folkeskolen med fokus på mere lokal frihed.
Mattias Tesfaye har også en helt ny ungdomsuddannelse på vej.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker